Neglelak wraps på månedsabonnement ?! // Scratch

Neglewraps på månedligt abonnement anyone ? 🙂
Scratch er et amerikansk mærke, der laver neglewraps af neglelak – ja du læste rigtigt – af neglelak. Wraps’ne printes på en limfalde, men istedet for at bruge blæk, bruger Scratch neglelak. Det er de umiddelbart, de eneste der gør. Jeg har i hvert fald ikke, kunne finde andre.

Scratch wraps  sælges pr. bestilling eller som et månedligt abonnement. Da jeg læste om de her neglelak wraps, og så deres superfine designs, kunne jeg ikke dy mig! Jeg måtte tilmelde mig abonnementet. Et abonnement koster 10$ + fragt pr. måned (der er ingen binding), hvilket inkl. fragt giver omkring 100 kr pr. måned. De 10$ er under 80-konersgrænsen, så du behøver ikke frygte importgebyr 🙂

En månedlig Scratch-pakke indeholder et sæt neglelak wraps af i alt 16 stk. negle, en rosenpind, en papfil og en eller to små overraskelser som fx charms, stickers eller en pensel.

I marts måned var der negle-stickers og en glasfil med som overraskelse 🙂

Jeg har lavet en fin mani 🙂 – Jeg var jo nød til at teste produktet i forhold til almindelig foilewraps!

Påføring: 
Wraps’ne sættes på ligesom alle andre neglewraps. Tilpas wrap’pen til den enkelte negl ved at klippe den til, fjern folien på begge sider og sæt den på den rene negl.
Wrap’pen er sværere at klippe til end de traditionelle foilewraps, da wrap’pen har en hård plastfoile ovenpå. Det gør også, at wrap’pen er sværere at klippe over i to. Det vil sige at, hvis du har korte negle, vil du have svært ved at bruge én wrap til to negle, som du fx kan med Miss Sophies foilewraps. Det er i mine øjne lidt ærgerligt. Det er jo lidt spild.

Holdbarhed:
Neglelak wraps’ne er printet med neglelak, hvilket betyder, at de ser ud som neglelak, når du påfører en topcoat, og opfører sig som neglelak i alle andre hensender på godt og ondt. Holdbarheden svarer dermed også til en ganske almindelig neglelakmanicure. Det vil sige 1-3 dage uden chipping.

Man kunne overveje om, man kunne forlænge holdbarheden, hvis man bruger en gel top coat. Jeg har en fra Le Mini Macaron – det tror jeg, at jeg vil prøve! (det er dog et helt andet indlæg) 🙂

Samlet vurdering:
Ideen med wraps lavet af neglelak er ret genial synes jeg. Den største fordel er klart udseendet. Designet er klart og tydeligt uden printergryn. Derudover kan du fjerne wraps’ne fra neglen med helt almindelig neglelakfjerner uden skader på neglen. Sidst men ikke mindst, kan du bruge dem sammen med enhver anden neglelak uden at ødelægge klæbeeffekten på wrappen.

Problemet er bare, alle de ulemper der følger med netop det fact, at wraps’ne er lavet med neglelak – wrap’pen krymper nemlig ved brug af top coat. Brug derfor en top coat med minimal krympe-effekt. Dertil kommer den korte holdbarhed. Det er ærgerligt! Specielt når foilewraps på mig holder længere end en uge.

Tanken omkring egentlige wraps lever derfor ikke helt op til mine forventninger. Holdbarhedsperioden er simpelthen for kort.

Når det så er sagt, er ret vild med de designs Scratch laver. Jeg mener derfor også, at det er det man skal både se og købe Scratch wraps for – designet. Scratch giver en mulighed for, at få et hurtigt men avanceret design på neglene, som kan bruges i kombination med ens eget kreative design 🙂

Jeg fortsætter med mit abonnement lidt endnu tror jeg 🙂

Er Scratch noget for dig? Og hvad synes du om ideen med neglelak wraps?

God påske 🙂

 

 

2 Comments Add yours

  1. mrgreythecat siger:

    Weeee ENDELIG en anden “jeg kender” der også får #monthlymanikit ❤ de er simpelthen så lækre. Til dit indlæg kan jeg tilføje at de wraps vi får i abonnementet er eksklusive, de fåes KUN i abonnementet og kan ikke købes i shoppen :-p Desuden designes monthly mani kit af @ninanailedit (Nina Park) en amerikansk blogger 🙂 jeg har været medlem i halvandet år men overvejer at holde en pause. For jeg bruger langtfra en pakke ad gangen og heller ikke hver måned, så jeg har en del jeg slet ikke har åbnet endnu. Men så sender de jo sneak peak på næste måned, og så skal jeg liiiiige have den med også så jeg får sikkert aldrig holdt pause :-p Kh Lisa/Negle Lir

    1. nailnewbee siger:

      Hej Lisa,
      Du har så ret! Og jeg tror at jeg er ved at ryge i samme “fælde” som dig 😅🙈 Deres designs er bare SÅ fine!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s