Den store negleolietest

Efter mit indlæg om neglecremer (du kan læse indlægget her) blev jeg fra flere sider opfordret til at lave en negleolietest. Efter at have testet i januar, februar og dele af marts føler jeg mig endelig klar til at komme med et par ord omkring negleolier 🙂

Også i denne test har jeg udvalgt nogle af de bedste negleolier på markedet. Alle olierne i testen er altså gode olier, men hvilken er den billigste? Hvilken fugter bedst? Og hvilken foretrækker jeg selv?

Ligesom i neglecremestesten bedømmer jeg olierne ud fra nogle kriterier for at gøre testen så objektiv og så brugbar så mulig.

Jeg gennemgår en negleolie ad gangen, og giver dem point fra 1-3 indenfor tre kategorier: duft og konsistens, fugtniveau samt indpakning og pris.

IMG_6030
Orly – Cuticle oil +
Orlys Cuticle oil var ny for mig. Jeg havde ikke hørt om den inden testen, og den blev købt netop til fordel for denne test. Den kan købes hos Lux Beauty og koster 59,00 kr. for 9 ml.

Duft og konsistens:
Orlys Cuticle oil har en let duft af appelsin. Den er let tyk i konsistensen og nem at arbejde med. Den trænger hurtigt ind, og fedter kun let. Derfor scorer den her 2 point.

Fugtniveau:
Orlys Cuticle Oil har et fugtighedsniveau, der holder ved længe. Den får derfor den 3 point.

Indpakning og pris:
Orlys Cuticle oil kommer i en tynd glasflaske med et blødt plastisklåg. Der er indfald i låget som giver den et bedre greb. Designmæssigt er den anderledes, og har lidt en luksus-feel. Den koster 5,56 kr. pr. ml., hvilket gør den til en af de billigste i testen. Den får derfor 3 point.

Samlet point: 8

APPEAL4 – Cuticle oil
APPEAL4s Cuticle oil er forholdsvis ny på markedet. Den kan blandt andet købes på APPEAL4s egen hjemmeside og koster 79,00 kr. for 9 ml.

Duft og konsistens:
APPEAL4s Cuticle oil har en krydret duft af chai og camperine. Konsistensen er lidt tynd, men den trænger hurtigt og fedter kun lidt. Den for derfor 2 point

Fugtighedsniveau:
APPEAL4s Cuticle oil fugter godt, men holder ikke lige så længe på fugten som nogle af de andre testdeltagerer. Derfor scorer den kun 2 point.

Indpakning og pris:
APPEAL4s Cuticle oil har som næsten alle andre APPEAL4-produkter en neutral pæn indpakning, som gør sig godt på badeværelseshylden. Bunden er i glas og låget er i glat hvid plastik. Den koster 8,78 pr. ml., og er derfor i den dyre ende. Derfor får den på trods af den fine indpakning kun 2 point.

Samlet point: 6

Essie – Apricot Cuticle oil
Essie Apricot har været på markedet længe. Den koster mellem 89,00 og 119,00 kr. Jeg har købt min hos Billig Voks til 89,00 kr., og derfor vil det også være den pris jeg går ud fra i testen.

Duft og konsistens:
Apricot dufter af sød abrikos. Den har en lidt tynd konsistens, som kan løbe, men den er nem at arbejde med. Den fedter lidt mere end de øvrige i testen, og trænger ikke så hurtigt ind som de andre. Derfor får den kun 1 point.

Fugtighedsniveau:
Apricot har et højt fugtighedsniveau, som holder længe. Derfor får den også 3 point.

Indpakning og pris:
Ligesom APPEAL4s Cuticle oil har Essie Apricot en pæn neutral indpakning med glasflaske og hvidt plastiklåg. Den koster 6,59 kr. pr. ml. og er dermed en af de billigste i testen. Derfor score den 3 point.

Samlet point: 7

Il était un vernis – Naked as we came
Naked as we came er fra det lille franske indiemærke Il était un vernis. Den kan købes hos danske Lux Beauty og koster 99,00 for 12 ml. 

Duft og konsistens:
Naked as we came dufter af sød vingummi. Den har en let tyk konsistens og tænger hurtigt ind. Den fedter dog lidt mere end de andre og score derfor kun 2 point.

Fugtighedsniveau:
Naked as we came fugter rigtig godt, men holder ikke lige så godt på fugten som de øvrige olier i feltet. Derfor får den kun 2 point.

Indpakning og pris:
Naked as we came kommer i en glasflaske med et sort softgrib låg. En indpakning der er solid og giver en lille luksus-feel. Den ligger sig dog i den dyre ende af testen med 8,25 kr. pr. ml. Derfor kan den kun score 2 point.

Samlet point: 6

CND – Solar oil
CNDs Solar oil er en klassiker på markedet. Den koster ca. 129,00 kr. for 15 ml. Den kan blandet andet købes hos Style Box og Nice hands.

Duft og konsistens:
Solar oil har en let duft af mandel. Den er let tyk i konsistensen, og er den oile i testen, der trænger hurtigst ind. Den får derfor som den eneste 3 point i denne kategori.

Fugtighedsniveau:
Solar oil har et højt fugtighedsniveu og holder længe på fugten. Den kan derfor også kun score 3 point.

Indpakning og pris:
CNDs Solar oil kommer i en fin neutral glasflaske med et sort plastiklåg. Prismæssigt er den dog den dyreste i testen. Den får derfor kun 2 point.

Samlet point: 8

Samlet konklusion:

CND Solar oil og Orly Cuticle oil har begge fået flest point i testen – nemlig 8 point. Orly Cuticle oil fedter en lille bitte smugle mere end CND Solar oil, mens CND Solar Oil er markant dyrer end Orly Cuticle oil. Hvilken der er bedst, er et spørgsmål om preferencer. Orlys holder måske en andeles mere på fugten, men det er ikke noget der gør den store forskel.

Min personlige favorit er uden tvivl Orly Cuticle oil. Den er billig, den fugter godt, konsistensen er lækker blød og den dufter dejligt af appelsin 🙂

2 Comments Add yours

  1. Lisa siger:

    Jeg er KÆMPE fan af Artistic Nail Design’s cuticle oil. Den dufter sååååå godt!! (Meget parfumeret) Men nu er jeg da nødt til at prøve Orlys 🙂
    Iøvrigt et rigtig godt indlæg, som jeg tror mange vil få en masse ud af. Negle olie er altid et af de store spørgsmål 🙂

    1. nailnewbee siger:

      Hej Lisa,

      Mange tak for de flotte ord ☺️
      Jeg kender ikke Artistic Nail Design’s cuticle oil, men den er jeg da nød til at se nærmere på nu ☺️

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s