Battle of the cuticle balms // Test af neglebåndscremer

Vinteren er over os, og neglene skal have fugt, men hvordan? – For mig er svaret altid neglebåndscreme.

Der er efterhånden et hav af forskellige neglebåndscremer derude, så jeg har sat mig for at teste dem. Jeg har udvalgt fem forskellige til testen. Nogle gamle farvoritter og nogle nye spændende 🙂

Til at starte med vil jeg gerne gøre det klart, at alle disse neglebåndscremer er gode neglebåndscremer, som alle tilfører god fugt og plejer neglebåndene. Det er altså en test af de bedste af de bedste 🙂

DSC06681 (2)

Jeg gennemgår en neglebåndscreme ad gangen, og giver dem point fra 1-3 indenfor fire kategorier: duft og konsistens, fugtniveau samt indpakning og pris.

LUSH – Lemony Flutter
Lemony Flutter er en gammel kending, der har været på markedet længe. Den kan kun købes hos LUSH og koster ca. 75,00 kr. for 50g (1,50kr. pr. gram).

Duft og konsistens:
Lemony Flutter har en tyk cremet konsistens og dufter kraftigt af lemon/citron. Den er nem at arbejde med og meget drøj i brug. Den trænger hurtigt ind og fedter ikke. Lemony Flutter får kun 2 point pga. den kraftige duft.

Fugtniveau:
Lemony flutter har et meget højt fugtighedsniveau og holder på fugten længe.Den kan derfor ikke få andet end top point, 3 point.

Indpakning og pris:
Lemony Flutter kommer i LUSH’ klassiske sorte plastikbøtter med skruelåg. Den er ikke just pæn at se på, og dens mærkater skaller af med tiden. Lemony Flutter er den billigste pr. g. af de fem cremer, jeg har testet. Derfor får den alligevel 2 point.

Samlet point: 7

APPEAL4 Cuticle Repair
Cuticle Repair er en af de nye på markedet. Den kan købes blandt andet hos APPEAL4 og koster 59,00 kr. for 12 ml (4,91 kr. pr. ml.).

Duft og konsistens:
Cuticle Repair har en tynd cremet konsistens med en mild duft af mandel og kokus. Den er nem at arbejde med, men ikke så drøj i brug. Den trænger hurtigt ind og fedter ikke. Den får 2 point, da den ikke er ret drøj i brug.

Fugtniveau:
Cuticle Repair har et højt fugtniveau og holder længe på fugten. Den får derfor også 3 point.

Indpakning og pris:
Prisen er ret høj, taget i betragtning at den ikke er ret drøj i brug. Indpakningen er af plastisk og er egentlig pæn og neutral. Til gengæld kan man ikke fjerne folien ordentligt indeni, hvilket er dybt irriterende at kigge på, når man er en ordensfreak som mig 😛 Derfor scorer den ikke mere end 1 piont.

Samlet polint: 6

Badgar Cuticle Care
Badgar Cuticle Care er også en af de nyere neglebåndscremer på markedet. Den kan købes hos LuxBeauty og koster 69,00 kr. for 21g (3,29 kr. pr. gram).

Duft og konsistens:
Badgar’en har en let pomadeagtig konsistens, og minder mest af alt om vaseline. Den dufter kraftigt af citron med ingefær og noget træagtigt. Den fedter lidt, men trænger hurtigt ind. Den smelter nærmest mellem fingrene og er derfor ret drøj i brug. Dog får den kun 2 point pga. duften.

Fugtniveau:
Badgar’en har et højt fugtniveau og holder længe på fugten. Dog er den den af de fem, jeg har testet, som holder kortest tid på fugten. Så selvom den faktisk fugter rigtig godt, kan jeg i sammenligning med de øvrige cremer ikke give den flere point. Derfor får den kun 1 point.

Indpakning og pris:
Badgar’en kommer i en fin lille retroudseende tindåse. Dåsen er nem at åbne og lukke. Prisen er rimelig, og derfor kan jeg ikke give mindre end 3 point.

Samlet point: 6

Vølve Cuticle creme:
Vølven fås kun hos Nail The Mail og koster 29,00 kr. for 15 ml. (1,93 kr. pr. ml.).

Duft og konsistens:
Lige som Badgar’en har Vølves Cuticle creme en let pomadeagtig konsistens. Den er tykkere i konsistensen end Badgar’en. Den har en mild træagtigt duft. Den fedter lidt, men trænger hurtigt ind. Den smelter ligesom Badgar’en mellem fingrene, men er ikke ligeså drøj i brug, da den er tykkere. Den får derfor kun 2 point.

Fugtniveau:
Vølve Cuticle creme har et højt fugtniveau og holder længe på fugten. Dog ikke så længe som hverken Cuticle Repair eller Lemony Flutter. Den får derfor 2 point.

Indpakning og pris:
Vøvles Cuticle creme kommer i en lille fin tindåse med skruelåg. Prisen er i den lave ende, men da den ikke er særlig drøj i brug vil brugsprisen formentlig være den samme som Badgar’en og Lemon Butter’en. Den får derfor kun 2 point.

Samlet point: 6

Burt’s Bees Lemon Butter
Lemon Butter er nok den mest kendte neglebåndscreme på markedet. Den kan fås fra 69,00 kr. forskellige steder på nettet og i nogle enkelte Matas butikker. Den indeholder 17 g. (4,06 kr. pr. gram).

Duft og konsistens:
Burt’s Bees Lemon Butter har en stiv pomadeagtig konsistens, der minder mere om en Lebello læbepomade end vaseline. Den er stiv og kræver lidt fingeropvarmning før brug. Når det er sagt, er den meget drøj i brug. Den har en meget kraftig duft af citron, den kraftigste af de fem jeg har testet. Den får derfor kun 2 point.

Fugtniveau:
Burt’s Bees Lemon Butter har et meget højt fugtighedsniveau og holder på fugten længe. Den kan derfor ikke få andet end top point, 3 point.

Indpakning og pris:
Burt’s Bees Lemon Butter kommer ligesom Badgar’en i en fin lille retro tindåse. Den er dog lidt svære at åbne end Badgar’en. Den er også med sine 4,06 kr. pr. gram i den dyre ende af skalaen. Den er dog den er de fem, som er mest drøj i brug, og derfor ender den på 2 point.

Samlet polint 7.


Konklusion: Well… Ifølge pointgivningen løber LUSH Lemony Flutter og Burt’s Bees Lemon Butter med deres 7 point med sejren. Jeg valgte at gøre det på denne måde for at gøre testen så objektiv så mulig.

Resultatet overrasker mig egentlig lidt, eftersom Lemony Flutter ikke er min personlige favorit 😉 Det er Burt’s Bees Lemon Butter dog. Tæt i hælene på den kommer Vølves Cuticle creme. Når jeg skal tage billeder og lige vil gøre neglebåndene lidt lækrere, er APPEAL4’s cuticle repair dog min fortrukne, da den trækker hurtigst ind uden at efterlade en fedtet overflade.

Som sagt er alle 5 creme rigtig gode, og jeg håber at min sammenligning vil gøre det nemmere for netop dig at vælge den, som passer bedst til dit behov og dine præferencer 🙂

Glædelig 2. søndag i advent derude 🙂

3 Comments Add yours

  1. Susanne Petersen siger:

    Super skøn anbefaling og lige det jeg manglede, da jeg syntes det er en jungle sommetider. Tusind tak. Har bestilt Lush på ebay i dag. 😉

  2. nailnewbee siger:

    Hej Susanne,

    Jeg er rigtig glad for at du fandt mit indlæg nyttigt, og jeg håber at du bliver glad for Lemony Flutter 🙂

    Glædelig jul!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s