CND’s nye sommekollektion Garden Muse er på gaden. Det er nogle skønne sommerfarver, og jeg har kastet mig ud i en spiral mani med lakkerne Butterfly queen og Crushed rose.
Mani’en er lavet med negle-vinyler fra Vinylboutique.
Mani’en er super nem at lave, så jeg har lavet en lille billede tutorial til jer 🙂
- Læg først en base lak og lad den tørre fuldstændig. Jeg har brugt CND Butterfly queen. TIP: Det er vigtigt at lade lakken tørre fuldstændig, da du ellers risikere at ødelægge den, når du lægger vinylerne ovenpå.
- Placer spiralvinylerne i det ønskede mønster. TIP: sørg for at presse vinylerne godt ned, så der ikke er “luftlummer”, som lakken ovenpå kan flyde ind under.
- Læg nu et lag neglelak i en anden farve ovenpå vinylerne. Jeg har brugt CND Chrused rose.
- Vent ca. 10 sekunder og pil forsigtigt vinylerne af med en pincet. Pil vinylen af i cirkler, så du følger spiralen rundt, istedet for bare at hive vinylen af. Så får du det pæneste resultat. TIP: brug altid en pincet, da den har et brede greb om vinylen. Bruger du fingerne taber man let vinylen og risikere at ødelægge designet. Lad designet tørre i 5 min og forsejl det med en top coat.