Kend din pris // Din blog og SKAT

Jeg vil lige starte med at beklage, at jeg har været fraværende på bloggen den sidste uges tid! Det skyldes, at jeg er ved at afslutte min uddannelse 🙂 – Og så til sagen!

Som blogger modtager man ofte en hel del gratis gaver, som afsenderen så håber på, at man vil vise frem på sin blog. Og det lyder jo herligt og dejligt !

Men er det nu også sådan det forholder sig? NEJ! I Danmark skal du nemlig betale skat, af gaver der ikke er lejlighedsgaver eller kommer fra nærtstående.

Om du skal betale skat, har derfor intet at gøre med, om du bruger produkterne privat eller ej udenfor din blog.

Inden vi går igang, vil jeg gerne til at starte med gøre det helt klart, at jeg ikke er nogen skatteretsekspert! Alt tekst her er derfor kun en samling af oplysninger fra blandt andet SKAT og andre vejledende fortolkninger. Har du et konkret problem, bør du derfor kontakte SKAT for at få en bindende udtalelse. Jeg tager derfor også forbehold for eventuelle for fejl og efterfølgende ændringer i reglerne.

SKAT har på deres hjemmeside for nylig indskærpet overfor bloggere, at de skal betale skat af de produkter de modtager.

SKAT

Hvad betyder det så?  – Det betyder, at som udgangspunkt er ALT hvad du som blogger modtager gratis skattepligtigt. 

Det er dog en enkelt undtagelse.

  • Har du modtaget pakken uden aftale, uden forventning, eller kontakt med afsenderen (firmaet) omkring pakken, skal du ikke betale skat (da den ikke vil have værdi for dig). – Det kræver dog, at du kontakter afsenderen skriftligt med meddelelse om, at du ikke vil modtage flere pakker
    • Bruger du indholdet på din blog alligevel skal du dog betale skat.
    • Er du skrevet op på en presseliste eller er en del af et PR bureau skal du også alligevel betale skat af pakkerne.
    • Værdien af pakken kan have betydning for, om den muligvis skal beskattes alligevel.

Hvor meget skal du så betale? 

  • Du skal betale din personlige trækprocent, som er indkomstafhængig. Trækprocenten står på din årsopgørelse og forskudsopgørelse, og lægger såfremt du ikke betaler topskat ofte på 38%.

Men hvad gør vi så som bloggere ?? 

  • Du kan herefter vælge enten at lade som igenting, og risikere et ordentlig skattesmæk. Det er selvfølgelig ikke anbefalelsesværdigt.
  • Du kan betale din skat ved at indberette markedsværdien af det modtagende i din årsopgørelse under rubrik 20. Markedsværdien er den pris, som varen har i butikken, dvs. fx en essielak har en markedspris på 99,00kr.  i alt vil du så skulle betale 38% af 99,00kr. i skat = en pris på ca. 37,5 kr. pr. lak.
  • Eller du kan lave en aftale med afsenderene om at du kan købe produkterne til indkøbsprisen. Det skal være til indkøbsprisen. Såfremt du ikke betaler indkøbsprisen skal du betale skat af det resterende beløb op til markedsprisen. Som eksempel:
    • CND lak indkøbspris ca. 45,00kr. markedspris 125,00kr. Betaler du de 45,00kr. skal du ikke betale skat. Så har du nemlig betalt en reel pris for varens værdi. Tilbyder producenten, at du kan købe lakken til 20,00kr. istedet skal du betale skat af 125-20 = 105,00 kr. Den sidste del af beløbet op til markedsprisen bliver nemlig betragtet, som en gave der skal beskattes. – Bruger du denne model, skal du huske at gemme dokumentation på aftalen som du kan fremvise til SKAT.
    • Lad os se på omkostningerne (grovskitseret) i eksemplet:
      • Indkøbspris = 45,00kr. og ingen skat.
      • Aftalt pris på 20,00kr = (125-20)-38% = 65,00kr. dvs. oveni de 20,00kr. som du allerede har betalt, skal du betale 105-65 = 40kr i skat. Alt i alt en pris på 60,00kr.

Det kan derfor godt betale sig at lave en aftale med afsenderen om indkøbspriser. Jeg håber at det gjorde reglerne lidt nemmere at forstå 🙂

Er der så overhovedet ikke nogen mulighed for at modtage noget uden at det skal beskattes? – Jo, reklamegaver i mindre og uventet omfang skal ikke beskattes. Dvs. får du en lak eller fem om året, skal de ikke beskattes. Det skal de til gengæld så snart det bliver en forventert modtagelse, for eksempel hvis du modtager alle nye kollektier fra et mærke osv. Brug hovedet og fornuften 🙂

Jeg gør opmærksom på, at ovenstående kun gør sig gældende for bloggere, der ikke har deres blog registreret som et firma eller vis blog har karakter af erhverv og hobbyvirksomhed.

4 Comments Add yours

  1. Steffi Enggaard siger:

    Hvor er det bare et godt indlæg Louice! Er sikker på, at der er mange der ikke er klar over, at de burde betale skat.
    Selvom jeg ikke selv har min egen blog, synes jeg det er spændende læsning :-)! Igen igen endnu et dejligt indlæg her!

    1. nailnewbee siger:

      Tusind tak Steffi!! 🙂

  2. Nu håber håber håber jeg virkelig ikke at du nogensinde sletter dette indlæg! Det havde AL den information som jeg ikke kan finde i artikler eller SKAT! Det er virkelig svært at starte en blog og begynde at tage den til et mere seriøst level hvor man også kan indgå samarbejder og sponsorerede indlæg! Tusind tusind tak!

    1. nailnewbee siger:

      Hej Caroline,

      Tusind tak for de rosende ord 🙂
      Jeg er glad for at du kan bruge det til noget!
      Bare husk, at rådføre dig med SKAT, hvis du har brug for et konkret svar 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s